Referat fra bestyrelsesmøde d. 15. marts 2023

Afholdt hos Flemming Lynge Meineche, Fristruphøjvej 212

Til stede: Michael Rykov, Niels Nørgaard Aakjær, Flemming Lynge Meineche, Peter Nygaard, Birthe Folmann

Dagsorden:

  1. Siden sidst
  • Status for økonomi v/Niels
  • Oplysninger til banken
  • Skift af bank
  • Info til banken: Referat underskrevet, Peters oplysninger
  • Betalingsservice
  • Grønne områder og veje
  • Tilbud på slidlag
  • Sikkerhed på vejene
  • Hjertestarter
  • Oplæg fra Birthe
  • IT
  • Tidsplan for dette
  • Møder
  • Dato for næste bestyrelsesmøde
  • Godkendelse af referat
  • Eventuelt

Ad 1.          Michael orienterede lidt om grundejerforeningen aht nyt bestyrelsesmedlem. Bl.a. foreningens område og forpligtelse med vintervedligehold, besigtigelse og vedligehold af grønne områder – og fremtidig asfaltrenovering i forbindelse med etablering af fjernvarme.

Ad 2.         Omdeling af kontingentindkrævning ved ny kasserer Niels, der er ved at blive registreret som foreningens kasserer i banken. Betalingsservice udskydes stadig indtil videre. Bestyrelsen sender et underskrevet referat af ordinære generalforsamling 06.02.23 til Sparbank Nord som efterspurgt.

Ad 3.         Michael har talt med anlægsgartneren, Havris, vedr. de nye egetræer: et er gået ud og er skiftet. Omkostninger vedr. allé-træer drøftet, prisoverslag afventes.                                                                             Flere tilbud på slidlag forsøges indhentes.

Ad 4.         Michael har i første omgang kontaktet politiet, som drøftet på generalforsamlingen. Tilbagemelding afventes inden der udformes henvendelse til Viborg kommune og evt. til Houlkærskolen.

Ad 5.         Birthe orienterede om andelsboligforeningernes plan om opsættelse af en hjertestarter ved Fælleshuset, Hedevænget. Hvis hele grundejerforeningen er interesseret i at have adgang til hjertestarteren, placeres den i et tempereret skab uden på Fælleshuset. Der er ansøgt om midler hertil fra Trygfonden. Etableringsomkostninger og løbende udgifter til serviceordning, udskiftning af elektroder og batterier foreslås delt med 1/3 del til hver af andelsboligforeningerne og den sidste 1/3 del til grundejerforeningen. Umiddelbar positiv interesse for forslaget, men mere præcise udgifter efterspørges og undersøges.

Ad 6.          Flemming præsenterede forslag til ny udgave af foreningens hjemmeside. Dele af den vil være offentlig tilgængelig, og andet med begrænset adgang, hvor kodeord er påkrævet. Drøftes videre på senere bestyrelsesmøde inden offentliggørelse.  

Ad 7.         Næste bestyrelsesmøder:  
Gåtur i området med besigtigelse af de grønne områder mandag den 17.04.23 kl. 17.00. Bestyrelsen mødes ved Michael, Fristruphøjvej 218 A. Den 24.04. 23 afholdes bestyrelsesmøde hos Niels, Fristruphøjvej 214 kl. 17.00.

Ad 8.         Referat godkendt.

Ad 9.         Intet yderligere.

Referent: Birthe Folmann

Rul til toppen